Stilling som rejsekonsulent/travel advisor – administration og bogføring

Med ansvar for salg og afvikling af grupperejser samt daglig administration og bogføring.
Brænder du for at skræddersy grupperejser, ønsker du at skabe længerevarende relationer til kunder og leverandører, og leverer du ekstraordinær god service, så er denne stilling måske noget for dig.
Snowtravel ApS er et lille grupperejsebureau med 2-3 medarbejdere. Vi har kontor på Ferskvandscentret i Silkeborg, lige ved søer og skov. Vi er specialiseret i at skræddersy grupperejser – hovedsagligt i Europa.
Vi er i kraftig vækst, på et marked hvor potentialet er meget stort. Dette er din chance for at komme med på rejsen i et hurtigt voksende rejsebureau.
Her har du gode muligheder for at få indflydelse på både firmaets udvikling og produkter, den daglige drift, samt egen arbejdsdag.
Om dig:
- Du har erfaring med salg og har god kundeforståelse.
- Du er rutineret i arbejde med Microsoft Office programmer som Word og Excel.
- Har gode kommunikationsevner i både skrift og tale på dansk og engelsk. Gerne kendskab til yderligere sprog.
- Har erfaring med bogføring og økonomi. Kendskab til e-conomic og Corpay One er en fordel.
- Du har godt humør og arbejder selvstændigt og struktureret.
- Måske har du erfaring fra rejsebranchen, projektopgaver eller lignende funktioner. Vigtigst er et godt overblik og at kunne holde mange bolde er i luften samtidigt.
Om stillingen:
- Salg, administration og afvikling af grupperejser. Hovedsaligt ski- og studie- og aktive grupper.
- Du følger gruppen fra planlægning af rejsen og helt til de er hjemme igen. Kommunikation med gruppeleder og alle involverede leverandører.
- Ansvarlig for daglig bogføring og afstemning – udgør ca. 20-30% af arbejdstiden.
- Sikre et professionelt arbejdsflow med leverandører og samarbejdspartnere.
Arbejdstid og forhold
- Deltid på 20-25 timer.
- Vores kontor er beliggende i G-Kraft, Ferskvandscentret, Silkeborg. Et kontorfællesskab i naturskønne omgivelser lige ud til skov og sø.
- Mulighed for hjemmearbejde.
- Der må forventes en del fleksibilitet, da der vil være meget arbejde fra oktober til marts, til gengæld mindre i perioden april til september.
- Vagttelefon, 5-10 weekender årligt.
- Gratis parkering.
- Der stilles bærbar computer og telefon til rådighed.
- Kantine.
- Løn efter kvalifikationer.
Snowtravel ApS er stiftet i 2020 og ejet af Skiklubben Hareskov, men drives som en selvstændig virksomhed. Pt. er ca. 60% af vores grupper fra Skiklubben Hareskov. Resten af vores kunder er firmagrupper, andre skiklubber og skolegrupper på studietur. Vi er specialiseret i ski-, cykel-, MTB- og aktive ferier, samt studieture og storbyophold for uddannelsesinstitutioner.
Frister opslaget så send ansøgning til peter@snowtravel.dk.
Ansøgninger gennemgås løbende, og vi påbegynder ansættelsessamtalerne straks.
Ansættelse senest pr. 01. august 2022.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Peter Kærby, på tlf. 5360 3200 eller peter@snowtravel.dk.
Snowtravel ApS, Bygning O, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, tlf: +45 5360 3200, www.snowtravel.dk