Skiområdet er fra denne sæson (2020/2021) forbundet med Kleinarl, Flachauwinkl og Zauchensee, hvilket øger det samlede antal pister til godt 200 km. Liftkortet dækker dog over 750 km. pister i hele Salzburgerland.
Vi råder over store nye og meget lækre lejligheder beliggende ved siden af Grafenbergliften (80-250 m). Det er muligt at tilkøbe aftensmad en eller flere dage, på restaurant ved lejlighederne. Der er lejligheder og hytter med 4-10 sengepladser.
https://alpentravel.com/properties/apartment-dorf-wagrain-adapura/
Vi bor lige ved liften i Wagrain i 900m højde. Skiområdet er en del af Snow Space Salzburg og bl.a. sammenhængende med Flachau og St. Johann in Pongau. Wagrain er en lille hyggelig by med et bredt udvalg af restauranter, butikker og supermarkeder. Der er ca. 500 m fra lejlighederne til centrum. Der går skibus ofte.
Pisterne er beliggende i 650-2188 meters højde. Her er i alt 204 km. sammenhængende pister, efter at Kleinarl, Flachauwinkl og Zauchensee, er blevet forbundet med Wagrain-området.
Liftkortet dækker faktisk yderligere godt 550 km. pister i Salzburgerland regionen, altså over 750 km. pister på det liftkort der er inkluderet i prisen.
Dette kompleks består af nye og eksklusive lejligheder kun 80 m. fra Grafenbergliften. Der er lejligheder til 4-8 personer. Alle disse lejligheder er treværelses lejligheder på ca. 75m2, med to soveværelser samt stue-/ opholdsrum med køkken og alle med to badeværelser. Desuden er der 10 pers. lejligheder på ca. 100 m2. dette er fireværelses lejligheder med tre soveværelser samt stue-/ opholdsrum med køkken og alle med tre badeværelser.
Fordelingen af sengepladserne i lejlighederne varierer. Nogle har sovesofa i stuen, andre har alle sovepladser i soveværelserne, ofte med en dobbeltseng + evt. køje eller sovesofa. Specifik beskrivelse kan man se via link ved priserne herunder.
Alle lejligheder har fuldt udstyret køkken, TV og gratis WIFI. Der er også skirum udstyret med støvlevarmer og placeret direkte ved huset. Hver lejlighed har en parkeringsplads i parkeringskælderen, som er placeret overfor Gafenbergliften. Det er muligt at køre op foran lejlighederne for at af-og pålæsse bilen, for derefter at køre den ned i parkeringskælderen. Når du bor her, har du hver dag mulighed for gratis at benytte badelandet – Wasserwelt – i 3 timer. Ophold inkluderer slutrengøring, ligesom også sengelinned og håndklæder er inkluderet.
https://alpentravel.com/properties/apartment-dorf-wagrain-adapura/