Luksus tæt på Danmark
Med kun 110 km til Oslo, når du hurtigt til Norefjell – et afvekslende og koncentreret område med skiløb på alle niveauer. Her får du lange nedfarter og Nordens største faldhøjde på 1.010 m.
Vi bor oppe i terrænet på Norefjell Ski og Spa Resort. Her bor du med SKI IN – SKI OUT i flotte omgivelser og med mange lækre faciliteter. Der er 25 km. pister med mange grønne og blå pister lige omkring resortet, hvor vi bor. Resortet er flere gange vinder af ”Norges Bedste Spa Hotel”.
De er mulighed for at vælge mellem hyttelejligheder, hotellejligheder og hotelsuiter. Og der kan vælges mellem 5 og 7 dages ophold.
Skicentret tilbyder ca. 25 km piste fordelt på 29 nedfarter i alle sværhedsgrader, hvoraf 56% er dækket af snekanoner. I Norefjell betjenes skiområdet med 14 lifte – længste nedfart er hele 6,5 km og med imponerende 1.010 højdemeter har den nordens største faldhøjde. Norefjell byder også på terrænpark med mange forskellige muligheder. I højsæson er der, mod ekstra betaling, aftenkørsel i liften “Olaheisen” et par dage om ugen. Børneområdet er beliggende midt i området – og for nybegyndere og børn finder man de bedste muligheder her, samt på toppen ved de blå pister. Skiskole for børnene kan starte ud ved Bøeseter, som er lige ved boligerne omkring Norefjell Ski og Spa Resort. Børn under 7 år, der bruger hjelm, kører gratis i alle lifte.
Her er også 120 km langrendsløjper fordelt både i dalen og på fjeldet. Så pak rygsækken og nyd den flotte natur og udsigt.
Norefjell Ski og Spa Resort
Norefjell Ski og Spa Resort ligger oppe i terrænet ved Bøeseter 800 m.o.h. og overalt er der Ski in/ Ski out. Et flot resort med hotelbygning og hyttelejligheder lige ved pisten. I hotelbygningen finder du restaurant, pizzeria, lille købmand, bar, en 16 m høj klatrevæg samt gratis adgang til Bøeseter Bad & Træning med swimmingpool, sauna, boblebad og træningsrum. Desuden legerum, afterski-bar, natklub, skiudlejning samt en stor flot spa afdeling (for voksne fra 18 år. Mod tillæg) med bl.a. udendørs bad.
3 km nede af vejen findes yderligere en købmand ved hyttebyen Mountain Lodge. Vi råder dog til selv at medbringe mad (alternativt handle i Noresund – i bunden af den 11 km fjeldvej op til Norefjell Ski og Spa Resort). Resortet er flere gange vinder af ”Norges Bedste Spa Hotel”.
Se video fra resortet hr: https://norefjellskiogspa.no/wp-content/uploads/2017/11/NOREFJELL-2016-UTEN-RESEPSJON-WP.mp4
Adresse: Norefjell Ski & Spa Resort, Bøseter, 3543 Norefjell, Tel: +47 32 14 82 00
Hyttelejlighed på 35 m2 til 4 personer og på 70 m2 til 6-8 personer. Uden forplejning. Mulighed for tilkøb af både morgen- og aftensmad. Der er 0-200 m til piste og lift. Slutrengøring er inkluderet. Sengelinned og håndklæder medbringes selv, eller kan bestilles sammen med rejsen.
Indretning af “Villa Minisuite” 4 personers på 35m2:
Stue: Kabel-TV
Soverum: 1 rum med dobbeltseng og 1 rum med 2 køjer
Køkkenkrog: El-komfur, køleskab, frostboks og opvaskemaskine
Badefaciliteter: Wc/douche.
Andet: Balkon. Garage. Gratis wifi
Indretning af “Villa Suite” 6-8 personers på 70m2:
Stue: Kabel-TV og gaspejs
Soverum: 1 soverum med dobbeltseng. 2 soverum hver med bred seng og overkøje
Køkkenkrog: El-komfur, køleskab, frostboks og opvaskemaskine
Badefaciliteter: Wc/douche
Andet: Vaskemaskine. Balkon. Garage. Gratis wifi
Hotel-lejligheder og -suiter
Hotellejlighed på 50 m2 til 4 personer og på 70 m2 til 6 personer. Inklusiv morgenmadsbuffet. Mulighed for tilkøb af aftensmad. Der er 0-100m til piste og lift. Slutrengøring, sengelinned og håndklæder er inkluderet.
Indretning af “Suite Lejlighed” 4 personers på 50m2:
Stue: Kabel-TV og gaspejs
Soverum: 1 rum med dobbeltseng og 1 rum med 2 køjer
Køkkenkrog: El-komfur, køleskab, frostboks og opvaskemaskine
Badefaciliteter: Wc/douche. Fritstående badekar i det ene soverum
Andet: Vaskemaskine. Tørreskab. Balkon. Garage. Gratis wifi
Indretning af “Suite” 6 personers på 70m2:
Stue: Kabel-TV og gaspejs
Soverum: 2 soverum hver med dobbeltseng. 1 soverum med 2 køjer
Køkkenkrog: El-komfur, køleskab, frostboks og opvaskemaskine
Badefaciliteter: Wc/douche. Ekstra wc/douche i et soverum og fritstående badekar i et soverum eller stue.
Andet: Vaskemaskine. Tørreskab. Balkon. Garage. Gratis wifi
Hotelværelse på 16-20 m2 til 2 personer med badeværelse m.. hårtørrer. Inklusiv morgenmadsbuffet. Mulighed for tilkøb af aftensmad. Der er 0-100m til piste og lift. Slutrengøring, sengelinned og håndklæder er inkluderet. Der er TV på værelset samt gratis Wifi og parkering i parkeringskælder.
Vejen fra dalen op til Norefjell Ski & Spa Resort er en bom-vej, og der betales bom-penge, hver gang man passerer. I bunden af fjeldvejen passerer du en betalingspost, som koster NOK 60,-. Din nummerplade registreres automatisk, og så skal du inden 48 timer gå på www.onepark.no, og foretage betalingen. Alternativt kan du på forhånd registrere dig på samme side, så trækkes beløbet automatisk. Gør du ikke noget, tilsendes faktura efterfølgende på NOK 60 + gebyr (typisk NOK 50-60,-).