Gasteinerdalen´s hyggeligste skiområde, med liftkort til alle 200 km. pister i dalen.
Centralt beliggende 3-stjernet hotel, midt i den gamle bjergby. Vi råder over 15 værelser og ca. 50 sengepladser. Skiområdet ved Dorfgastein strækker sig til nabodalen Grossarl og har 65 km. pister, og ikke mindre end 15 hyggelige bjergrestauranter. Liftkortet dækker også resten af de 200 km. pister i dalen, og nås let med skibusser i hele dalen. Med skisportsbyer som Bad Hofgastein og Bad Gastein er der masser af blå og røde pister at boltre sig på. Og for andre er freeride mekkaet Sportgastein den største oplevelse.
Dorfgastein er det hyggeligste af skiområderne i Gasteinerdalen. Her er 65 af de 200 km. pister som liftkortet dækker. Kører man 8 km. med skibussen, er man ved Schlossalm-liften i Bad Hofgastein, og dermed er man inde i det ”store” område der dækker byerne Bad Hofgastein og Bad Gastein. Skiløb fra 860 til 2680 m.o.h. NYHED fra 2019 – Nye piste og lift i området ved Schlossalm (en 10 pers. gondollift fra bunden hele vejen til toppen). Skiområderne er domineret af lange røde piste, som kan udfordre enhver. Generelt er området ved Stubnerkogel (Bad Gastein) sværere end på Schlossalm (Bad Hofgastein). Dorfgastein/ Grossarl, hvor vi bor, er lidt roligere og har hovedsaligt blå og røde pister, og mange hyggelige hytter og restauranter. Snyd heller ikke dig selv for en tur til Sportgastein-området, hvor man også finder gode muligheder for off-pist under sikre og kontrollerede forhold, og for snowboardere er her selvfølgelig Funpark og half-pipe.
Byernes gamle varemærke som kurby ser man også fortsat rundt omkring. Thermalbade er en del af det gamle kurliv, og i Bad Hofgastein ligger “Alpen Therme” på 32.000 m2, med alt hvad hjertet begærer inden for afslapning, leg, sport og forkælelse. Tilsvarende finder du “Felsentherme” i Bad Gastein.
Dorfgastein har bevaret sin landsbystemning, med en lille bykerne, hvor hotellet ligger. Der kører gratis skibus mellem områderne i Gasteindalen.
Hotellet er beliggende midt i Dorfgastein. Her bor du tæt på byens caféer, restauranter og med ca. 500 m til supermarked. 50 m fra hotellet kan du stå på skibussen, som bringer dig enten til liften ved Dorfgastein (ca. 500 m), eller du kan fortsætte til Bad Hofgastein og Bad Gastein. Lige ved hotellet finder du desuden vinter vandrestier. Hotellet er renoveret i 2015 og igen i 2019, og har bar, restaurant, skirum, samt wellnessområde med forskellige saunaer og dampbad. Desuden gratis wifi. Ophold inkluderer morgen- og aftensmad, startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen. Som gæst på hotellet har du gratis inkluderet “Gastein Card” – som giver forskellige rabatter f.eks. på adgang til Alpentherme Gastein, forskellige aktiviteter arrangeret af turistbureauet, offentlig transport og guidede skiture.
Hotellet består af hovedbygning og annex-bygning med 100 m imellem. Der er rengøring hver anden dag.
Her tilbydes følgende værelser (kan være beliggende i begge bygninger) alle med wc/douche, kabel-TV og balkon:
Dobbeltværelse “Classic”: 2 personer – (Ikke renoverede)
Dobbeltværelse ” Smart Comfort”: 2 personer
Smart Suite Comfort: 3-5 personer
Adresse: Smart Hotel, Kirchplatz 2, 5632 Dorfgastein, tel: +43 6433 20 000
Se hjemmeside her: https://www.smarthotel.at/de/