Snesikker og toldfri skitur til Italien
Livigno
Livigno ligger i 1.816 meters højde og er med skiområdet op til næsten 3.000 m blandt de mest snesikre i Alperne. Den specielle beliggenhed i en ”kuldelomme” giver stabil frost og samtidig høj solstatistik. 33 lifter og 115 km pister giver rige muligheder for at udnytte terrænet til fulde. Skiområdet er fordelt på 2 bjergsider; Den ene er Carosello. Den anden er Mottolino, hvor vores hotel ligger. Skiområdet og byen er godt forbundet med skibusser.
Livigno – også kaldet ”Piccolo Tibet” – er en højtbeliggende italiensk by på grænsen til Schweiz. Frem til 50’erne var byen totalt isoleret om vinteren og tildelt toldfrihed af Napoleon. Det betyder, at man kan shoppe spiritus, parfume og elektronik told- og momsfrit. Byen er stadig meget autentisk med en skøn blanding af italiensk landsbyliv og et moderne skisportssted, hvor gamle huse ligger side om side med smarte modeforretninger.
Derudover er der et rigt afterski liv med restauranter og barer, hvorfor byen i mange år har været populær blandt danskere. På de fleste restauranter kan man desuden vælge alle niveauer og priser fra pizza og øl eller husets vin til Chateau Briand og store vine som Barolo, Amarone, Sforzato. Uanset niveau er stemningen lige charmerende italiensk.
Vi bor på det 3-stjernede Hotel Alpen Village på Mottolino-siden med skøn udsigt ud over dalen og Livigno by. Det er et rigtigt fint hotel med god italiensk mad, svømmehal og spa. Fra hotellet er er der ski-in ski-out, dvs man kan stå direkte fra hotellet ned til Teola-liften – en af hovedlifterne op i skiterrænet på Mottolino-siden. Og man kan stå ned til hotellet fra terrænet ad en rød/sort piste. Det kræver, at man som minimum er på øvet niveau. Med Teola-liften kommer man hurtigt til toppen af terrænet, hvor røde pister fører til det øvrige terræn.
Hvis man er letøvet, kan man stå ned ad en af de andre nedfarter, og derfra tage bussen tilbage til hotellet. Ski-bussens stoppested ligger få meter fra hotellet, hvilket betyder god logistik i begge retninger, enten mod Carosello eller mod Motolino og centrum samt hjem herfra.
Hotel Alpen Village er for hele familien med aktiviteter til børn, teenagere og voksne. Børnene kan have det sjovt med at lege, spille, male, svømme og hygge sig sammen i de mange hyggekroge. Til de voksne byder hotellet på afslapningsområder og et wellnessområde, som bl.a. indeholder en overdækket swimmingpool, spa, en udendørs sauna og fitnessudstyr. Der er fladskrærms-TV og gratis internet på alle værelserne, som er placeret i de syv tilstødende bygninger.
Hotellets restaurant laver selv alt deres mad, hvor der bydes på mange italienske specialiteter og lokale retter, sammen med en buffet bestående af forretter og salater, som også er velegnet til børn. Ligeledes tilbydes måltider til personer med allergi, herunder glutenfri måltider. Om morgen tilbydes en stor morgenmadsbuffet, hvor kokken laver dine æg efter ønske.
Ændres i forhold til f.eks. deltagerprofilerne eller for at få flere deltagere.