Flachau, Østrig

Super beliggende og hyggeligt hotel. Her spiser man godt!

Flachau, Østrig med bus, tog eller fly.

Her bor man med udsigt til pisten, som ligger kun 250 m fra hotellet. Hotel med afslappet atmosfære, hyggelig bar og god mad.

NYT: Fra dec. 2020 er der endelig en lift mellem Flachau og Kleinarl/Flachauwinkl, så man ikke længere skal med bil eller bus til denne del af området. Det giver et sammenhængende skiområde på 210 km.

 

Skiområde og by

FLACHAU og WAGRAIN
Vi bor lige ved liften i Flachau i 900m højde. Skiområdet er en del af Sportwelt Amadé og bl.a. sammenhængende med Wagrain. Flachau er en lille hyggelig by med et bredt udvalg af restauranter, butikker og supermarked.

Pisterne er beliggende i 650-2188 meters højde. Her er i alt 210 km pister  der omfatter byerne; Wagrain, St. Johann/Pongau, Alpendorf, Kleinarl, Zauchensee, Flachauwinkl og Flachau.

Liftkortet dækker faktisk yderligere godt 540 km. pister i Salzburgerland regionen, altså over 750 km. på det liftkort der er inkluderet i prisen.

Flachau er fantastisk nemt at køre til. Her er ingen bjergveje, og byen ligger kun et par km. fra motorvejsafkørslen fra motorvej A10.

 

Indkvartering og forplejning

HOTEL BERGDIAMANT

Hyggeligt og nyere hotel beliggende lige ved liften ”Achter Jet” i Flachau. Tre lifte ligger inden for 300 m fra hotellet.

Opholdet inkluderer lækker morgenmadsbuffet og 3-retters aftenmenu med valgmulighed mellem flere hovedretter. Der er både forret- salat- og dessertbuffet.

Vi råder over enkelt- og dobbeltværelser. Alle med badeværelse og TV. Flere med balkon. Gratis WiFi er tilgængeligt over hele hotellet. Gratis parkering lige ved hotellet.

Hotellet har restaurant og hyggelig bar, reception, og opvarmet ski- og støvlerum. Der er desuden wellness afdeling med to saunaer, infrarød sauna og dampbad samt hvilestole, og direkte adgang ud i sneen. Wellness-afdelingen er åben kl 15.30-20.00. Badekåber kan lejes. Hotellet har et lille legerum til børnene og lokale med billard og bordfodbold. Hotellet er røgfrit.

Link til hotel: https://www.bergdiamant.at/en/kontakt/