Artikel: Berlingske Tidende

Paradis for naturelskere.

Området er forholdsvist ukendt blandt danskere, og det er synd, for her er nemlig både godt skiløb og fantastiske naturscenerier. Nassfeld ligger i et grænseland og er en charmerende blanding af Østrig og Italien. Her kan man nemt nå at spise frokost i Italien og middag i Østrig. Det er et snesikkert og højt beliggende område, hvor der normalt er sne fra november til sidst i april. Der er 100 kilometer virkelig gode pister, som går op til godt 2.000 meter over havet. Der er udfordrende sorte pister, men de fleste er middelsvære. Mange af pisterne er omkranset af grantræer, og det er muligt at planlægge dagen, så man fra morgen til aften kan løbe på ski i solen. Området er naturskønt med dramatiske klippeformationer, der minder om Dolomitterne i Italien, og liftsystemet er effektivt og moderne. Byen Sonnenalpe Nassfeld har gode restauranter og hoteller i forskellige kategorier, og den nærliggende by Sonnleitn, som med lift er forbundet til resten af området, har mange charmerende træhytter, som varmt kan anbefales. På ti minutter til fods kan man nå grænsen til Italien ved Passo Pramollo og 300 meter fremme ligger der flere gode italienske restauranter, hvor man kan få lidt afveksling fra wienerschnitzel og gullaschsuppe.



For mere info kontak SnowTravel:  SnowTravel ApS
Find os på facebook....

Klik her
 techCMS